3 romantiske bryllupsrejser til under 25.000 kr. pr. person

Skal du giftes, eller er du lige blevet gift? Vores udvalg af luksuriøse og romantiske boutiquehoteller er stort, og mange af dem er indbegrebet af honeymoon-stemning. Her får du her tre bud på en oversøisk bryllupsrejse til under 25.000 kroner pr. person:

1. Thailand - 9 Hornbills

Luksustelt på 9 Hornbills i Thailand

Luksustelt på 9 Hornbills i Thailand

9 Hornbills er glamping på 1. klasse! Glamping er en sammentrækning af “glamourøs camping” og henvender sig særligt til dig, der gerne vil være tæt på naturen og samtidigt have et højt komfortniveau. Hotellet består af syv luksustelte på 100 m2, der alle har en privat beliggenhed, egen pool og butlerservice. Det ligger på den Thailandske ø, Koh Yao Noi, og hører til søsterhotellet Koyao Island Resort. Som gæst på 9 Hornbills kan du benytte pool, restaurant og fællesområde på Koyao Island Resort. 9 Hornbills tillader kun voksne over 18 år, og bl.a. derfor er stedet helt ideelt til en bryllupsrejse.

Priseksempel:

  • Fly fra København til Phuket tur/retur

  • 8 nætter på 9 Hornbills inkl. morgenmad

  • Al transfer med båd og privat bil tur/retur

Frapris: 17.850,- DKK pr. person v. 2 rejsende

Du kan læse mere om 9 Hornbills her.

2. Maldiverne - Fushifaru

Strandbungalows på Fushifaru

Strandbungalows på Fushifaru

Resortet Fushifaru er ren bounty i bedste Maldiverne-stil. Øen er så lille, at du kan gå rundt om den på under ti minutter, og så har den kun 49 villaer. Det betyder, at der er omkring 100 gæster på øen, hvis alle værelser er booket. Alle strandbungalows ligger helt ud til vandet, og mange af dem har privat pool. Derudover har øen alt det, som du kan forvente af et 5-stjernet resort på Maldiverne; lækker mad, højt serviceniveau, hvide sandstrande og blåt vand, swimmingpool, vandsport og meget andet, men det er især øens lille størrelse og intimitet, der gør Fushifaru til det perfekte valg, hvis bryllupsrejsen skal gå til Maldiverne.

Priseksempel:

  • Fly fra København til Maldiverne tur/retur

  • 8 nætter på Fushifaru i Beach Villa inkl. morgenmad og aftensmad

  • Transfer med vandfly tur/retur

Frapris: 24.250,- DKK pr. person v. 2 rejsende

Du kan læse mere om Fushifaru her.


3. Oman - Anantara Al Jabal Al Akhdar

Anantara Al Jabal Al Akhdar i Oman

Anantara Al Jabal Al Akhdar i Oman

Skal din bryllupsrejse være anderledes, og vægter natur og muligheden for aktiviteter højt, så er Anantara Al Jabal Al Akhdar det oplagte valg. Hotellet er det højest beliggende 5-stjernede hotel i Mellemøsten, og området kaldes “Mellemøstens Grand Canyon” på grund af de smukke og dramatiske kløfter, som hotellet ligger ved. Fra hotellet kan du vandre til små landsbyer eller køre mountainbike. Hotellet tilbyder også klatring og zip-line over kløften, og så er der masser af faciliteter på hotellet såsom fitnesscenter, tennisbane, udendørs biograf, madlavningskurser og meget andet. Opholdet kan med fordel indlægges som en del af en rundrejse i Oman, som i sig selv er et (efter vores mening) meget undervurderet rejsemål. Med andre ord skal du lade bryllupsrejsen gå til Oman og Anantara Al Jabal Al Akhdar, hvis du skal på en rejse, som din familie, venner eller nabo garanteret aldrig har oplevet :-)

Prisforslag:

  • Fly fra København til Muscat tur/retur

  • 8 nætter på Anantara Al Jabal Al Akhdar inkl. morgenmad og aftensmad

  • Transfer med privat bil tur/retur

Frapris: 16.950,- DKK pr. person v. 2 rejsende

Du kan læse mere om Anantara Al Jabal al Akhdar her.

Husk, at du altid kan få et uforpligtende rejsetilbud her. Du kan også kontakte os på tlf. +45 53 80 53 59 eller på info@rejselyst.dk.