portugal

 
 
QuintaNova1920.jpg
 
 

REJSER TIL PORTUGAL

I det sydvestlige hjørne af Europa ligger Portugal på Den Iberiske Halvø. Landet er omkranset af Spanien mod nord og øst. På vest -og sydsiden er det nabo til Atlanterhavets blå bølger. Turismen i Portugal har længe været centreret om Algarvekysten, og den tendens vil vi gerne være med til at skubbe i en lidt anden retning. I det nordlige Portugal snor vinmarkerne sig mellem bjergene langs Douro-floden. Sydpå er landskabet præget af øde områder, store sletter og endnu flere vinmarker. Efter to måneders research fra nord til syd er vi klar til at lancere Europas hidden gem. Vi har fundet alt lige fra skjulte vingårde, der går under radaren, romantiske minihoteller og hyggelige familiehoteller. Fælles for stederne er, at den portugisiske DNA skinner igennem, og varmen fra menneskene kan mærkes.

 

PORTUGAL MED REJSELYST


Hvis du spørger os, så rimer Portugal på rundrejse. Oplevelserne gemmer sig i alle kroge af landet, og på en rejse til Portugal skal du selvfølgelig have det hele med. Landet er vores nye europæiske darling, som i mange år har stået i skyggen af Italien, Frankrig og Spanien. Det er ærgerligt, for Portugal har så meget at byde på. Og det er netop dét, vi ønsker, at vores kunder skal opleve. Derfor har vi zoomet ind på de steder, som giver oplevelser, der kan mærkes. Vi skræddersyer rejsen efter dine ønsker og sørger for, at du oplever det bedste af landet.  

ROADTRIP FRA NORD TIL SYD


Der er så meget at opleve i Portugal, og du ser det bedst på en rundrejse gennem landet. Portugal byder på alsidige oplevelser fra nord til syd. Derfor egner det sig mere end godt til et roadtrip, hvor landskabet, kulturen og hotellerne veksler alt efter, hvor du bevæger dig hen. Start i Porto og fortsæt langs Douro Valley, som både er verdens ældste vinregion og et af Portugals smukkeste områder. Enhver vinelsker bør rejse til Portugal og smage vinene fra de forskellige regioner. Fortsæt sydpå gennem landet eller langs kysten og slut rejsen af et skjult sted i Algarve eller i Alentejo, som er den mindst befolkede region i Europa. Portugal er alsidigt og gemmer på store oplevelser for hele familien.  

BÆREDYGTIGHED OG TURISME MED OMTANKE


Indtil for få år siden var Portugal et overset rejsemål i Europa. Den tendens er ved at ændre, for flere har fået øjnene op for landets store potentiale. Men mens dele af Algarve allerede for mange år siden blev invaderet af charterturisme, så udvikler turismen sig i resten af landet langsommere og i en mere bærdygtig retning. En retning, hvor der tages hensyn til miljø og mennesker, og hvor kvalitet vægtes over kvantitet. Portugiserne er stolte over deres land, og landets autenticitet og sjæl er bevaret. I Portugal samarbejder vi med mindre boutiquehoteller, som er charmerende og hjertevarme.  

OPLEV PORTUGAL MED BØRN


Det er ikke altid let for familier at finde den rejse, der bare rammer spot on. Den rejse, som rummer noget mere end charter med børneklubber og store all inclusive hoteller, men hvor hensynet til børnene stadig er tænkt ind i rejsen. Derfor har vi gjort meget ud af at sammensætte rejser til Portugal, som både tilfredsstiller legesyge børn og voksne. Som familie kan I besøge storbyer, lære at surfe og opleve storslået natur, mens I rejser rundt i egen bil. Besøg vingårde og bo på små hoteller med charme og højt til loftet. Tag på luksus-bondegårdsferie, som er børnefamiliernes helle. Portugal rummer utallige oplevelser, og vi har fundet de bedste!  
 

 
 

UDVALGTE REJSEFORSLAG

vingård og designhotel

Lad Portugals velsmagende druer overraske og nyd roen mellem vinmarker og olivenlunde i smukke Alentejo. Torre De Palma er et miks af moderne og traditionel stil, hvor mad, vin, service og traditioner holdes i hævd. Tag videre til østkysten i et skjult hjørne af Algarve, hvor design, god stil og hyggelige stunder er fællesnævnere.

Fra 17.500 kr. pr. person v. to rejsende // 9 nætter

FAMILIETID OG ECO-HOTELLER

Oplev Portugals vilde vestkyst, hvor natur og alsidige aktiviteter er står på dagsordnen. Glæd jer til landets charmerende surferhotel og et hyggeligt bondegårdshotel, hvor der er aktiviteter for både store og små, og hvor der er plads til, at børn kan være børn. Begge hoteller med eco for øje - we love!

Fra 14.000 kr. pr. person v. to rejsende // 10 nætter

 
 

 
 

UDVALGTE HOTELLER

 
 
Torre de Palma, Portugal

Torre de Palma, Portugal

TORRE DE PALMA, PORTUGAL

Torre de Palma er et familieejet boutiquehotel og ligger i hjertet af Alentejo. Du mærker hurtigt, at du er landet i Europas mindst befolkede region. Her er nemlig intet andet end olivenlunde og vinmarker, så langt øjet rækker. En fredelig oase med en helt speciel og familiær stemning, som kun findes på små hoteller med passionerede folk bag. Moderne design og traditionelt interiør pryder fællesarealerne, og værelsernes indretning er funky og farverig. Medbring den gode appetit, for lækker mad og vin er kernen i et ophold på Torre de Palma.

 
 
 
Craveiral Farmhouse, Portugal

Craveiral Farmhouse, Portugal

CRAVEIRAL FARMHOUSE, PORTUGAL

Craveiral er et lille charmerende farmhotel i Portugal, der har vundet børnefamiliernes hjerter. Hotellet er opført med respekt for landets oprindelse og passer ind i omgivelserne i det øde Alentejo. Det er detaljerne, der adskiller Craveiral Farmhouse. Designet er nationalt, naturligt og bæredygtigt. Du får naturens skønhed og komforten fra det moderne liv. I et miks af luksus og enkelthed kan du bo i dit eget lille sommerhus i Portugal med eget køkken og tilhørende hotelfaciliteter til fri afbenyttelse. Velkommen hjem!

 
 
 
Areias do Seixo, Portugal

Areias do Seixo, Portugal

AREIAS DO SEIXO, PORTUGAL

På vestkysten i Portugal ligger ét af Portugals hotteste hoteller. Areias do Seixo er et charmerende boutiquehotel med udsigt til Atlanterhavet og klitter, der er dannet af vindens bevægelser. Allerede i receptionen får du nys om, at du er landet på et sofistikeret sted. Hele vejen igennem er naturen for øje, og hotellet drives med en grøn tankegang in mente. Hotellet er indrettet med stilede møbler og interiør, og så er menneskene bag skranken hjertevarme og hjælpsomme. Hver aften er der sang, vin og guitarspil rundt om bålet, og alle er inviteret.

 
 
 

 

FAKTA OM PORTUGAL

 
006-translator.png

SPROG

Portugisisk

007-passport-card.png

VISUM

Nej

001-sun.png

KLIMA

Middelhavsklima

003-capitol-building.png

HOVEDSTAD

Lissabon

004-group.png

INDBYGGERE

+10 mio.

 
010-pray.png

RELIGION

Kristendom

002-clock.png

TIDSFORSKEL

-1 time

008-line-chart.png

KONTINENT

Europa

002-money.png

VALUTA

Euro

005-worker-of-construction-working-with-a-shovel-beside-material-pile.png

BESKÆFTIGELSE

Turisme & landbrug