GRÆKENLAND

 
 
Parilio - resized1 2.jpg
 
 

REJSER TIL GRÆKENLAND

Grækenland ligger i Europas sydøstlige hjørne og byder på solsikkert klima, øhop og smukke strande, kulturelle oplevelser, cykel -og vandreruter for de aktive og en kulinarisk scene, der efter vores mening er en af de bedste i Europa. I sommerhalvåret er det græske øhav tilflugtssted for kvalitetsbevidste rejsende, fordi standarden af både hoteller, natur og mad er høj samtidigt med, at øerne har bevaret sin sjæl og charme. “It takes a lifetime for someone to discover Greece, but it only takes an instance to fall in love with her”, skrev forfatteren Henry Miller, og vi synes, at det er meget sigende. Grækenland rummer nemlig det hele, og vi har udvalgt det bedste!

 

ATHEN


Grækenland har en stærk kultur, og Athen er ingen undtagelse. Det summer af liv, historie og oplevelser i byen, der både er småkaotisk og uhyre charmerende på én og samme tid. Athen regnes for at være den vestlige civilisations vugge, og for de kulturelle og historieinteresserede rummer byen smukke bygningsværker og monumenter til adskillige dage. Byen opleves bedst til fods, og beliggenheden ved Middelhavet giver skønt vejr det meste af året. Snør de gode sko og udforsk de snoede gader i byens gamle og stemningsfulde kvarter Plaka, hvor du finder masser af små butikker og stemningsfulde restauranter.  

DET GRÆSKE KØKKEN


En stor del af en rejse til Grækenland er uden tvivl det lækre græske køkken. Grækerne lægger stor vægt på friske og sunde råvarer, og det afspejler sig i landets madtraditioner. Maden er klassisk og enkel, men meget velsmagende. Besøg en lokal Taverna, hvor menukortet typisk består af berømte græske retter som gyros, souvlaki og en græsk salat med feta, agurk, tomater og oliven. Og glem ikke et glas græsk vin dertil.  

ØHOP I GRÆKENLAND


Grækenland rimer på øferie. Landet har mere end 2000 øer, og antallet af smukke strande, natur -og madoplevelser og søvnige landsbyer i det græske øhav er uendeligt. Vi har selv rejst rundt i Kykladerne og udforsket øer, der ligger væk fra de mest betrådte stier. Vi har sovet i drømmesenge, vi har haft lyst til at tage med hjem og selv prøvet udflugterne. Er du til aktiv ferie med vandring og cykelture? Går du efter de kulinariske oplevelser? Eller er det strandene, der er vigtigst for dig? Fortæl os om dine præferencer - så finder vi de øer, der passer til dig!  

VI GØR DIN REJSE TIL NOGET SÆRLIGT


Hos Rejselyst har vi tradition for at gøre tingene lidt anderledes. Vores rejser er alt andet end ‘mainstream’. Det gælder også for vores rejser til Grækenland. Landet har i mange år været kendt for charterferie med store hotelkomplekser og all inclusive, men vi synes, at det er blevet tid til noget andet, for Grækenland kan så meget mere end dét. Derfor slår vi et slag for steder, der beriger med oplevelser, og som har et spændende touch. For hoteller, der i sig selv er en oplevelse og ikke ‘bare’ et sted at overnatte. Og vi skal være ærlige at sige, at det er dem alle sammen, der er lige lette at komme til - men vi lover, at det er hele turen værd. Vil du opleve en charmerende og oplevelsesrig side af Grækenland? Så giv os et kald!  
 

 
 

Udvalgte rejseforslag

FAMILIEVILLA PÅ PAROS

Home away from home. Check-in i jeres private villa på Paros, som er én af Grækenlands charmerende øer i Det Ægæiske Hav. Privat pool, køkkenfaciliteter og store villaer på en helt unik placering gør det hjemligt og svært at forlade igen. Velkommen til - huset er jeres!

Fra 15.000 kr. pr. person ved fire rejsende // 9 nætter

STORBY OG GRÆSKE ØER

Stik af til den antikke hovedstad med puls, charmerende gader og græske specialiteter. Lad os indfri jeres drømme med et øhop i Grækenland, der giver jer sydeuropæiske vibes og tager jer rundt på nogle af landets bedste lokationer.

Fra 17.500 kr. pr. person ved to rejsende // 12 nætter

 

 
 

UDVALGTE HOTELLER

 
 
Parilio, Grækenland

Parilio, Grækenland

PARILIO, GRÆKENLAND

Parilio er et stilfuldt boutiquehotel i Kykladerne på øen Paros. Hotellet er et arkitektonisk mesterværk, og med Parilio er hotelscenen på øen løftet til et nyt niveau. Her kan du glæde dig til god mad, rolige omgivelser, enkelt og cool design og ikke mindst en uformel atmosfære, der vinder både par og familiers hjerter.

 
 
 
Skinopi Lodge, Grækenland

Skinopi Lodge, Grækenland

SKINOPI LODGE, GRÆKENLAND

I et afsides hjørne af Milos ligger Skinopi Lodge, der omgives af rå natur med bjerge, hav og total stilhed. Det kræver en firhjulstrækker og lidt tålmodighed at komme hertil, men det er en del af eventyret, og vi lover, at det er det hele værd - og mere til! Skinopi Lodge er ikke blot et overnatningssted, men en uforglemmelig helhedsoplevelse, som er et hotspot for rejselystne med trang til adventure, god komfort og smukke naturomgivelser.

 
 
 
Melian Boutique Hotel, Grækenland

Melian Boutique Hotel, Grækenland

MELIAN BOUTIQUE HOTEL, GRÆKENLAND

En lille skjult oase på Milos i Kykladerne har fundet vej til vores rejseportefølje. Placeret helt ud til havet mod vest forsvinder solen i horisonten. Lige her får du én af Grækenlands bedste udsigter over Det Ægæiske Hav. Melian Boutique Hotel og dets 15 værelser emmer af moderne Kykladisk design og badehotel vibes, som forener stil og komfort på fineste vis.

 
 
 

 

FAKTA OM GRÆKENLAND

 
006-translator.png

SPROG

Græsk

007-passport-card.png

VISUM

Nej

001-sun.png

KLIMA

Middelhavsklima

003-capitol-building.png

HOVEDSTAD

Athen

004-group.png

INDBYGGERE

10 mio.

 
010-pray.png

RELIGION

Kristendom

002-clock.png

TIDSFORSKEL

+1 time

008-line-chart.png

KONTINENT

Europa

002-money.png

VALUTA

Euro

005-worker-of-construction-working-with-a-shovel-beside-material-pile.png

BESKÆFTIGELSE

Turisme & serviceerhverv