Cart 0
 

Sri Lanka

 
iStock-512683154 kopi.jpg
 
 

REJSER TIL SRI LANKA

Rejs til Sri Lanka, hvor du kan glæde dig til et sansebombardement med varme smil, kulturelle indtryk, historiske byer, storslåede naturoplevelser, farverige templer og et dyreliv, der er rig på vilde leoparder, elefanter, krokodiller og spraglede fugle. Kort sagt har Sri Lanka alle ingredienser til den perfekte rejse, og det anerkendte rejsemagasin Lonely Planet har netop kåret landet som ”best country in the world to visit in 2019”. Hvad venter på du?

 

SKRÆDDERSYET RUNDREJSE

Geografisk er Sri Lanka ikke mere end 1½ gange så stort som Danmark. Alligevel er det dråbeformede land spækket med oplevelser og aktivitetsmuligheder til adskillelige uger, og landet har noget for alle generationer. Det er heller ikke uden grund, at Sri Lanka omtales som landet, der har det hele. Lad os arrangere en rundrejse med egen chauffør, så du får mest muligt ud af din rejse til Sri Lanka. Start med en tuk-tuk-rundtur i farverige Colombo, hvor kontrasten mellem moderne arkitektur og srilankansk historie mødes. Rejs med den lokale togrute gennem autentiske landsbyer og te-plantager i det naturskønne højland. Udfordr dig selv og bestig de 5600 trin op ad Adam’s Peak eller snup en adrenalinfyldt dag med river rafting for hele familien. Slut rundrejsen med afslapningsdage langs kysten, hvor du kan surfe, snorkle og slappe af på stranden. Er du mere til afslapning og fast base ved stranden, så skal du helt sikkert opleve Sri Lankas skønne strandhoteller.  

UNIKKE HOTELLER

Vores hoteller på Sri Lanka spænder lige fra finurlige homestays til topluksuriøse boutiquehoteller. Vi mener, at selve hoteloplevelsen er en stor del af rejsen, og derfor har vi håndplukket og udvalgt de bedste, sjoveste og mest oplevelsesrige steder. Med os som rejsearrangør kan du både opleve at bo i simple træhytter i junglen og i én af de historiske herskabsvillaer, der er blevet omdannet til et luksuriøst boutiquehotel.  

KOMBINÈR MED MALDIVERNE

Er din rejselyst også ubegrænset, og vil du gerne opleve så meget som muligt, når først du er taget afsted? Med kun en times flyvning fra Sri Lanka er det ideelt at kombinere din rejse med et ophold på Maldiverne. Oplev kontrasterne og få det bedste fra begge verdener.  
 
 

 
 

REJSEFORSLAG

 
 
 

 
 

UDVALGTE HOTELLER

 
 

The Kandy House

I en grøn oase langt fra stress og jag ligger et af Sri Lankas mest intime og stemningsfulde boutiquehoteller. Nyd de naturskønne omgivelser og lad roen sænke sig på det lille luksushotel, der tidligere fungerede som herskabshjem.

 
 
 

santani wellness resort

Få resorts i verden kan matche omgivelserne på Santani Wellness Resort, hvor 20 lækre hytter i minimalistisk stil stikker ud fra bjerget og forkæler dig med en udsigt til 190.000 m2 tropisk junglelandskab. Velkommen til Sri Lankas wellnesshotel nummer 1!

 
 
 

Taru Villas – The Muse

Bo på Taru Villas – The Muse, som er et lille hotel i naturskønne omgivelser med venligt og imødekommende personale, udsøgt rice and curry og direkte adgang til vidtstrakte sandstrande. Nyd ferieroen og den varme atmosfære.

 
 

 
006-translator.png

sprog

Singalesisk & engelsk

007-passport-card.png

visum

Ja

001-sun.png

Klima

20-32 grader

003-capitol-building.png

Hovedstad

Colombo

004-group.png

Indbyggere

+20 mio.

 
010-pray.png

Religion

Buddhisme

002-clock.png

tidsforskel

Sommertid +5,5 timer, Vintertid +4,5 timer

001-worldwide.png

kontinent

Asien

002-money.png

Valuta

Srilankanske Rupees

005-worker-of-construction-working-with-a-shovel-beside-material-pile.png

Beskæftigelse

Byggeri & turisme