tyrkiet

 
 
daniela-cuevas-21263-unsplash.jpg
 
 

REJSER TIL TYRKIET

Rejs til Kappadokien i Tyrkiet, som mest af alt ligner et guddommeligt månelandskab og geografisk er placeret lige i hjertet af Tyrkiet. Her finder du et enestående miks af natur og kultur, og hver morgen ses det dramatiske landskab fra sin smukkeste side, når adskillelige luftballoner stiger til vejrs i solopgangens skær. Lokale smil og gæstfrihed, fascinerende klippehuler, ældgamle kirker, underjordiske byer, historiske hoteller og traditionel tyrkisk mad –og vinkultur skaber rammerne for en uforglemmelig oplevelse.

 

Tyrkiet fra et nyt perspektiv


Tyrkiet er i mange år blevet associeret med charterferie, store hotelkomplekser og all inclusive. Det synes vi er en skam, for det næsten 800.000 km2 store land mellem Europa og Asien har så meget mere at byde på. Er du klar til at opleve en smuk, autentisk og anderledes side af Tyrkiet? Den tyrkiske perle ligger i landets centrale region, Anatolien, og området er skabt af vulkansk aktivitet, hvor et 300 meter tykt lag af aske og lava for mange år siden begravede området. Indbyggerne har siden bygget boliger ved at hugge sig ind i undergrunden, ligesom vind og vejr gennem tiden har præget Kappadokien, der i dag er en af verdens mest usædvanlige regioner og mest af alt ligner et landskab fra en anden planet. Det tyrkiske køkken vækker alle sanser og er alene i sig selv en god grund til at besøge landet. Smag på lokale retter, som er en unik blanding af det europæiske og det asiatiske køkken. Kappadokien har et bredt udvalg af restauranter, hvor du kan skylle de kulinariske specialiteter ned med et glas af den lokaldyrkede vin fra Anatolien. Du kan roligt glæde dig!  

Unikke hoteloplevelser


De små byer i Kappadokien har flere luksuriøse designer –og boutiquehoteller, som udgør en integreret del af de karakteristiske klippeformationer i området. Hotelværelserne er indhugget i sten og indrettet med en kombination af moderne design og traditionelt, tyrkisk interiør. Vi har udvalgt de bedste og mest autentiske hoteller, så du får den fulde Kappadokien-oplevelse.  

Luftballonflyvning


Man kan ikke sige Kappadokien uden også at sige luftballonflyvning. At besøge Kappadokien uden at flyve i luftballon ville være ligesom at tage til Paris uden at se Eiffeltårnet. Hver eneste morgen letter adskillige luftballoner over det spektakulære landskab, og det er i virkeligheden nok dét, området er mest kendt for. Flyvningerne foretages altid ved solopgang, hvor vindforholdene er rolige, og udsigten er smukkest. Du bliver hentet tidlig morgen på dit hotel og mødes herefter med piloten til et kort informationsmøde og en let morgenmad. Herefter starter ballonflyvningen, som varer en time. Efter landing fejres flyvningen med snacks og champagne. Er du klar til at svæve 1000 meter over klippelandskabet? Glæd dig!  

Noget for enhver


Kappadokien er et mekka for aktiv ferie, og du finder vandre –og cykelruter gennem naturskønne dale og tufstensklipper til mange dage. Besøg også Friluftsmuseet, Pigeon Valley og en af de mange underjordiske byer – der er intet mindre end 36 af dem, og den største menes at have huset mere end 20.000 mennesker. Så sent som i 2014 blev der fundet en 113 meter dyb underjordisk hule, hvor indbyggerne tidligere søgte tilflugt.  
 
 
 

 
 

UDVALGTE HOTELLER

 
 

KELEBEK CAVE HOTEL, KAPPADOKIEN

Kelebek Cave Hotel ligger midt i Göreme, som er Kappadokiens største by. Her finder du mange forskellige spisesteder og aktiviteter, og byen er ikke større, end at man kan komme rundt til fods. Få minutters gang fra hotellet ligger søsterhotellet, Sultan Cave Suites. Fra terrassen finder du udsigten, der muligvis er områdets mest fotograferede af sin slags.

 
 
 

MUSEUM HOTEL, KAPPADOKIEN

Museum Hotel er et af Tyrkiets suverænt bedste og mest unikke hoteller. Glæd dig til et ophold, hvor historisk stemning, underjordiske suiter, madoplevelser og ansvarlig luksus går op i en højere enhed. ”Unique” er hotellets korte, men meget rammende motto. Her er kun 30 værelser, som alle oprindeligt har været beboede klippehuler. Ingen af værelserne er dog ens. De er forskellige i størrelse, udformning og indretning – og unikke på hver sin måde.

 
 
 

 

FAKTA OM TYRKIET

 
006-translator.png

SPROG

Tyrkisk & engelsk

007-passport-card.png

VISUM

Nej

001-sun.png

KLIMA

-5-35 grader

003-capitol-building.png

HOVEDSTAD

Ankara

004-group.png

INDBYGGERE

+82 mio.

 
010-pray.png

RELIGION

Islam

002-clock.png

TIDSFORSKEL

Sommertid +1 time, Vintertid +2 timer

001-worldwide.png

KONTINENT

Europa & Asien

002-money.png

VALUTA

Tyrkiske Lira & Euro

005-worker-of-construction-working-with-a-shovel-beside-material-pile.png

BESKÆFTIGELSE

Landbrug & turisme