The Muse, sri lanka

På Sri Lankas vestkyst finder du The Muse, som er et stilfuldt hotel i naturskønne omgivelser med venligt og imødekommende personale, udsøgt rice and curry og direkte adgang til vidtstrakte sandstrande. Her går dagene med gåture langs vandet, smukke solnedgange og kvalitetstid på hotellets skønne arealer. Nyd ferieroen og den varme atmosfære.

 
 
Poolområde på The Muse, Sri Lanka

Poolområde på The Muse, Sri Lanka

 

 
 

DERFOR SKAL DU REJSE TIL THE MUSE


DIREKTE ADGANG TIL STRAND OG HAV

The Muse ligger på den srilankanske vestkyst i en hyggelig gårdhave omkranset af palmer. Hotellet ligger uforstyrret og omgivet af en ro, der kun afbrydes af det lokale tog, som af og til tøffer forbi lige uden for. Hotellet har direkte adgang til en vidtstrakt sandstrand, som kun besøges af meget få turister. Det er ikke usædvanligt at være de eneste mennesker på stranden. På nogle dage er havet er for vildt til at bade, men det bløde og gyldne sand indbyder til gåture langs vandkanten, og så er her de smukkeste solnedgange. Med beliggenhed relativt tæt på den internationale lufthavn er The Muse et oplagt sted at starte eller afslutte en rundrejse på Sri Lanka.


ENKELT HOTEL MED SANS FOR DETALJERNE

The Muse er en del af Taru-gruppen. En samling af små boutiquehoteller, der alle har hver deres unikke karakter, stil og charme. Fællesnævneren er fokus på detaljerne - både når det kommer til indretning, mad, værelser og service. Her vægtes kvalitet over kvantitet, og du kan se frem til ægte, srilankansk gæstfrihed i autentiske og tilbagelænede omgiver. Hele herligheden ligger i en stor have med rummelige fællesarealer, swimmingpool og stor græsplæne. Værelserne har terrasse eller balkon, og her er god plads til både par og familier.

Grundlæggeren, Nayantara Fonseka, var oprindeligt designer og indretningsarkitekt. Det bærer The Muse også præg af. Her er kun ni værelser, som alle er indrettet af ejeren selv. Ingen værelser er ens, men de er alle rummelige og stilfuldt indrettet med træmøbler og udvalgt interiør på hver sin måde. Der er sans for detaljerne, og intet er overladt til tilfældighederne. Det er dekorativt, men samtidigt enkelt og funktionelt.

The Muse byder dig velkommen til en unik og personlig oplevelse!

 
 

 

BILLEDER