Økohotel i verdensklasse

 
2499_Soneva Kiri - North Beach.jpg
 
 

TOPPEN AF ECOLUKSUS

På én af Thailands skønneste placeringer ligger ét at Thailands skønneste hoteller. På en rejse til Soneva Kiri vil I nyde godt af privat butler, smukke strande, børneklub, spa, is- og chokoladerum. Hotellet er det ultimative univers for børnefamilier, generationsrejsende og par. Overliggeren er sat højt, og det er af samme årsag, at hotellet har vundet adskillige priser som værende Thailands bedste hotel. 

Soneva Kiri er et luksuriøst hotel på øen Koh Kood i Thailand. Se frem til store villaer bygget af genbrugstræ, barfodsluksus, kvalitet, gourmetmad, glasklart vand, smørbløde strande og et kompromisløst fokus på bæredygtighed. Ejerne Sonu og Eva’s filosofi er drevet af et oprigtigt ønske om at forene luksus og enkelthed på en måde, der gavner miljø og mennesker. Kom indenfor på hotellet, hvor uovertruffen luksus og miljøvenligt design mødes. Hotellet ligger i en tropisk regnskov på en uspoleret ø med nogle af Thailands bedste strande. Fordelt i det bakkede landskab ligger villaerne spredt ud. Bo ned til stranden eller i bakketoppene.

THAILANDS FINESTE PERLE

Koh Kood er også kendt som Maldiverne i Thailand. Strandene når stjernerne, og havet er klart som diamanter. I Siambugten i Trat-provinsen får I et ægte stykke af paradis. Når I bor på Soneva Kiri kommer I ikke til at mangle noget, men får I alligevel lyst til at bevæge jer uden for hotellets arealer, er der masser at give sig til. Øen er forholdsvis upåvirket af turisme, selvom den måler 23x9 kilometer. Både på den ene og den anden strækning finder I skønne strande, bjergstrækninger og grønne landområder, hvor de aktivitetsglade får travlt, hvis de skal prøve det hele.

Vi anbefaler at prøve alle restauranterne på Soneva Kiri, men især treepod-restauranten, der hejser jer op i toppen af træerne, så I kan sidde og spise med udsigt til landskabet og få maden serveret i zip-line. Brug dagene i villaen og få serveret måltiderne på terrassen, eller lad dagene gå med at paddleboard i mangrove-skoven, lær at lave traditionel thai mad, se en film i den udendørs biograf under stjernerne, trek i regnskoven, bad i vandfald og udfordre hinanden i et spil tennis eller en tur i fitnesscenter. 

Selvom Soneva Kiri ligger langt fra alfarvej, er det alligevel  tilgængeligt. Soneva Kiri har private propelfly, der letter og lander fra naboøen, Koh Mai Si. Dermed er rejsetiden fra Bangkok reduceret fra syv timer til én. Og wupti, så er du i paradis. Velkommen til!

 
 

 
 

INKLUDERET

  • Fly fra København til Bangkok t/r

  • 8 nætter på Soneva Kiri i Bay View Pool Villa Suite inkl. morgenmad

  • Transfer med Soneva Kiri privatfly t/r

FRA 33.000 KR. PR. PERSON VED TO REJSENDE

Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne. Der tages forbehold for pludseligt udsolgte flysæder, hotelværelser mv.

 

Highlights på rejsen

  • Bæredygtig turisme

  • Lokal forankring

  • En afsides beliggenhed

  • Privat strand

  • Privat butler

  • Gourmetmad

  • Udforsk Koh Kood

  • Masser af aktiviteter