noah surf house, portugal

Langs den portugisiske kyst i Santa Cruz ligger Noah Surf House. Kærligheden for havets bølger afsløres allerede af navnet. Mottoet er ‘at sea we’re home’, og der er ingen tvivl om, at inspirationen er de blå bølger. Hotellet er et mekka for aktive familier. Det er hjemsted for mennesker fra alle fire verdenshjørner, der har en fælles passion for havet og sport. På Noah Surf House blive unikke øjeblikke delt med venner og familie. Her er masser af tid til lange samtaler og endeløs latter. Et sted med fred, sol og glæde, der fejrer bølgerne og havet.

 
 
Noah Surf House, Portugal

Noah Surf House, Portugal

 

 
 

DERFOR SKAL DU REJSE TIL NOAH SURF HOUSE


ET HJEMLIGT ÅNDEHUL MED ENTUSIASME

Ved kysten i Santa Cruz ligger Noah Surf House og lever i respekt og konsonans med naturen. Hotellet er født og opvokset med øjnene rettet mod havet, og værelserne er designet på en original måde. Værelserne sætter netop prikken over i’et for den laidback atmosfære med en behagelig, afslappende og indbydende lune på grund af dets nærhed til havet. På Noah Surf House hersker den særlige surf-vibe fra besøgende over hele verden. Der er en familiær stemning og dejlig gæstfrihed, der kombinerer originale og autentiske aktiviteter relateret til sport, rekreation og gastronomi. Her er oplevelserne indlejret i strand -og surfkulturen. Et sted, hvor der er meget at lære og opleve for hele familien. Det giver sig selv, at et sted med så meget kærlighed for naturen har Atlanterhavet og stranden som nabo. Og så har værelserne selvfølgelig udsigt til samme naturkulisse.

DESIGN MED ET GRØNT AFSÆT

Noah Surf House er designet af to portugisiske arkitekter; Alexandre Paiva og Vasco Vieira. Havet og naturen er inviteret med indenfor og ses alle steder på værelserne og på resten af hotellet. Beton, glas, kork og træ er fremtrædende materialer. Indretningen er super kreativ og hovedsageligt lavet af genstande relateret til stranden, bølgerne og havet. Både konstruktionen og dekorationen er unik og innovativ. Principperne om bæredygtig turisme, grøn energi og udnyttelse af naturressourcer er inkorporeret i hele konceptet. Gennem små handlinger kan vi gøre en forskel og bidrage til at bevare planeten.

PARADIS FOR VANDSPORTsENTUSIASTER

Portugal er et favoritsted på planeten, når vi taler om fede surfspots. Landet har flere gange været værter i VM og budt nogle af verdens dygtigste surfere velkommen. På Noah Surf House kan alle være med. Om du er begynder eller rutineret er underordnet. Alle er velkommen. På Noah Surf House finder både børn og voksne hjem. Der er nok at give sig til i vand og på land. Selvom der er stort fokus på surfbølgerne, så er der også trampolin, skateboarding, trekking, funktionel træning, yoga og cykler til fri afbenyttelse for in-house gæster. Du finder også udendørs pool opvarmet af solpaneler, udendørs jacuzzi og en lille skatepark. Vandreruterne langs stranden tager pusten fra enhver, og stand-up paddle i havet er terapi for sjælen. Skal du have det sejeste gadget indenfor surf, bør du slå et smut forbi hotellets surfbutik. Flere gange om ugen er der også fællessang og guitarspil rundt om det levende bål på terrassen.

DEJLIGE SPISESTEDER

Noah Surf House har to restauranter. Den ene er Noah Beach House, som ligger på den flotte Fisica-strand. Der er terrasse, hvor du kan læne dig tilbage og nyde solnedgangen, et måltid, en iskold drink eller komme på surfskole. Lokale produkter og fisk fra kysten er på menukortet. Den anden restaurant ligger på hotellet. Den adskiller sig fra Beach House med et bredt udvalg af spændende retter. Hver skål er en rejse i sig selv, hvor du kan nyde lige fra den karakteristiske smag af Middelhavet til asiatiske retter og aromatisk mellemøstlig mad. Uanset hvilket verdenshjørne, du bevæger dig over i, er det kun friske og lokale råvarer fra den økologiske køkkenhave, der bruges som ingredienser.

 
 

FRA 11.000 KR. PR. PERSON VED TO REJSENDE

Inkl. fly t/r, 7 nætter inkl. morgenmad og al transfer. Opholdet på Noah Surf House kan kombineres med andre hoteller i Portugal. Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne.

 
 

 

BILLEDER