grand house, portugal

I et relativt uudforsket hjørne af Portugal ligger Grand House. En lille kystby med århundrede gamle maleriske bygninger, ægte charme og få turister. Den portugisiske identitet og sjæl er bevaret i byen Vila Real de Santo António, der er et overset spot i landet. Byen har masser af historie og kultur for de historieinteresserede. For madelskere serverer byens lokale restauranter fisk og skaldyr i lange baner. Strandløver og livsnydere kan hænge ud i Grand Beach Club, der ligger en kort cykeltur fra hotellet.

 
 
Grand House, Portugal

Grand House, Portugal

 

 
 

DERFOR SKAL DU REJSE TIL GRAND HOUSE


ET OVERSET HJØRNE AF ALGARVE

Grand House er på mange måde et atypisk hotel. På den gode måde vel at mærke. Det er et lille boutiquehotel med 30 værelser. Bygningen har fået en kærlig hånd, men det historiske er velbevaret. Du kan vælge mellem mindre værelser eller store suiter med flodudsigt. Ikke to værelser er ens, og hotellet er stilfuldt dekoreret i et miks af Art Nouveau, barok og kolonistil. Der er masse af skønne steder at hænge ud. Sæt dig tilrette i det hyggelige bibliotek med en god bog eller tag plads i baren, hvor du kan nyde en lækker cocktail med udsigt til vandet.

Grand House ligger i den historiske by Vila Real de Santo António. I det østligste hjørne af Algarve og med direkte udsigt til floden, der adskiller Portugal og Spanien. Mens dele af Algarve-kysten for længst er blevet invaderet af masseturisme og charterhoteller, så er Vila Real gået helt og aldeles under radaren. Bevares, her er skam også turister, og i højsæsonen er her en del besøgende fra Portugal og Spanien, men det er alligevel afdæmpet. Du finder ikke et eneste stort kædehotel i byen. Selv mange lokale portugisere kiggede undrende på os, da vi nævnte ‘Grand House i Vila Real’. Hotellet og byen er stadig lidt en velbevaret hemmelighed. Grand House er langt fra et typisk charterhotel i Algarve. Er du derimod en smule interesseret i historie og kultur, og foretrækker du et mindre boutiquehotel væk fra turiststrømmene, så er Grand House garanteret noget for dig.

I HJERTET AF BYEN men tæt på GRAND BEACH CLUB

Selvom der ikke er strandadgang fra hotellet, ligger Grand House og byen fuldstændig fantastisk. Og det er måske også en af forklaringerne på, hvorfor byen aldrig er blevet en turistmagnet. Til gengæld bor du helt ned til det hyggelige havneområde med flodudsigt, skibe og adgang til byens charmerende gader og lokale restauranter. Kun 10 minutter på cykel fra Grand House ligger strandrestauranten Grand Beach Club, som alle hotellets gæster har adgang til. Her kan du nyde lækker mad og kølige drinks, og så har du både adgang til pool og strand. Et fantastisk sted at hænge ud og bare nyde tilværelsen. Læn dig tilbage på en daybed ved poolen og nyd solen, mens du slår mave efter et velsmagende måltid i restauranten. Grand Beach Club er stilfuld og chic, men atmosfæren er afslappet, og både venner og familier samles her for at nyde kvalitetstid sammen.

 
 

FRA 9.800 KR. PR. PERSON VED TO REJSENDE

Inkl. fly t/r, 7 nætter inkl. morgenmad og transfer t/r. Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne

 
 

 

BILLEDER