Anantara Al Jabal Al Akhdar

Siden 2016 har du kunnet overnatte på det højest beliggende high-end hotel i Mellemøsten. Anantara Al Jabal Al Akhdar i Oman ligger i to kilometers højde med udsigt over det dramatiske landskab, der får enhver berejst til at svime. Her kan du forvente elegance og smukt design i arabisk byggestil, gastronomiske oplevelser, overvældende udsigter og oplevelser i massevis. Her kommer betydningen af ‘nye højder’ bogstaveligt talt til sin ret. Samspillet mellem den storslåede natur, landets bedste udbud af aktiviteter og det høje serviceniveau gør nemlig Anantara Al Jabal Al Akhdar til et af de bedste hoteller i Oman.

 
 

Anatara Al Jabal Al Akhdar, Oman

 

 
 


DERFOR SKAL DU REJSE TIL ANANTARA AL JABAL AL AKHDAR


BJERGVANDRING PÅ TOPPEN AF OMAN

På Anantara Al Jabal Al Akhdar befinder du dig på toppen af Oman. Du er omgivet af højtragende bjerge, dybe kløfter og rå natur. Her er langt til alting - med undtagelse af nogle små, søvnige landsbyer i området, som du kan vandre til fra hotellet. Vi anbefaler ruten “Three Village Tour”, som tager dig gennem tre maleriske landsbyer. Her bliver du beriget med den smukkeste udsigt og får samtidigt et interessant indblik i kulturen og hverdagslivet i de små, halvforladte bjerglandsbyer. Ruten tager et par timer og kan gennemføres af alle med almindeligt helbred. En populær og indsigtsgivende aktivitet for hele familien!

En mere krævende tur er turen til Wadi Al Bawaarid, som betyder ‘koldt vand’ på arabisk. Sæt en halv dag af til turen og glæd dig til en hikingtur ned den spektakulære dal. Du får sved på panden og bliver forkælet med noget af det mest ikoniske natur i Mellemøsten.


ET MEKKA FOR DE AKTIVE

Anantara Al Jabal Al Akhdar har efter vores mening Omans suverænt bedste udbud af aktiviteter. Det er et mekka for par og familier, der ønsker en aktiv ferie og samtidig vil være omgivet af naturen. Her kan du køre mountainbike, dyrke yoga, vandre, tage på dagsudflugt til Nizwa eller udfordre din rejsemakker i et spil tennis på hotellets tennisbane. Når mørket falder på, er det tid til ‘Cinema Under The Stars’. Efter en god middag kan du nyde popcorn og lækre forfriskninger, mens der vises film på lærredet under åben stjernehimmel.

For de adrenalinhungrende er hotellets Ultimate Jabal Activity Wall et must. Her går turen går med zipline over den dramatiske kløft efterfulgt af rappelling ned ad de lodrette klippevægge. Mellem alle aktiviteterne og oplevelserne indbyder hotellets stilfulde og hyggelige fællesområder til afslapning. Nyd de betagende omgivelser og tag en dukkert i hotellets infinity-pool, som ligger helt ude mod dalens kløft. For selvom Anantara Al Jabal Al Akhdar har alt, hvad hjertet begærer, så er det samspillet med den omkringliggende natur, der gør oplevelsen unik.

GASTRONOMI OG SPA PÅ HØJT NIVEAU

Du kan se frem til udsøgte kulinariske oplevelser fra morgen til aften på Anantara Al Jabal Al Akhdar. Maden serveres både som buffet eller a la carte. Nyd arabiske specialiteter i restauranterne Al Maisan og Al Maha, eller dyk ned i det italiensk- og middelhavsinspirerede menukort på Bella Vista. Her tilbydes udendørs servering i uformelle omgivelser med udsigt til dalen, der kaldes ’Mellemøstens Grand Canyon’. Bella Vista betyder ”smuk udsigt, og det navn lever restauranten i sandhed op til!
 Der er kælet for madoplevelserne på Anantara Al Jabal Al Akhdar. Selvom du har mange overnatninger på hotellet, så er udvalget tilstrækkelig stort og varieret til, at det aldrig bliver ensartet.

I hotellets spa tilbydes et stort udvalg af plejende spabehandlinger for krop og sjæl. Her finder du forkælelse på højt niveau. Vælg mellem forskellige massagebehandlinger eller prøv en ægte Hammam-oplevelse, som har været en grundlæggende del af osmannisk kultur i mange år. Som gæst på hotellet kan du frit benytte den opvarmede indendørs pool. Perfekt til en kølig dag i bjergene!

 
 

FRA 17.900 KR. PR. PERSON VED TO REJSENDE

Inkl. fly t/r, 8 nætter inkl. morgenmad og privat transfer t/r. Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne.

 

 
 

BILLEDER