fiyavalhu, maldiverne

Fiyavalhu ligger i South Ari Atollen og er lidt som et miks af et lille boutiquehotel og et luksusresort. Det er god kvalitet, atypisk og prisvenligt. Og så har det noget autentisk over sig, for modsat de private resortøer, så kan du her møde og interagere med lokalbefolkningen på Mandhoo. Naturen er præget af tæt vegetation og masser af palmer. I samspil med hotellets beliggenhed helt ud til havet tilfører det en meget tropisk stemning til det hele. Snorklingen er farverig, aktivitetsmulighederne er mange, og så er det et af verdens bedste områder at se hvalhajer.

 
 
DJI_0653.jpg

Pool på Fiyavalhu, Maldiverne

 

 
 

DERFOR SKAL DU REJSE TIL FIYAVALHU


THE LOCAL EXPERIENCE MED GOD KOMFORT

En gennemført rejse til Maldiverne indebærer for mange et godt hotel med strandadgang, men den indebærer også at opleve et maldivisk lokalsamfund. På Fiyavalhu får du begge dele på én gang, og det har gjort stedet populært. Selvom turisme på Maldivernes lokale øer efterhånden har eksisteret i en del år, så har overnatningsmulighederne primært været basic guesthouses. Derfor har valget stået mellem helt små guesthouses eller private luksusresorts, men det er der lavet om på nu.

Fiyavalhu udfylder en vigtig plads blandt hoteller på Maldiverne. Ambitionen for de maldiviske ejere er at vise det ægte Maldiverne. Samtidigt vil de tilbyde en komfort, der er højere end de mest simple guesthouses. Der manglede nemlig et sted, hvor rejsende kunne få den lokale oplevelse og samtidigt nyde en snert af den luksus, som indebærer at have adgang til lækre faciliteter og bo i egen bungalow tæt på stranden. Noget, som mange forbinder Maldiverne med. Prismæssigt ligger Fiyavalhu et stykke over de mere simple guesthouses. Til gengæld ligger det langt under de private luksusresorts.

Forvent ikke gourmetmad og egen butler, for det får du ikke her. Fiyavalhu henvender sig nemlig til dig, der ikke forventer vild luksus, men som gerne vil have en god komfort og samtidigt oplevelse et lokalt maldivisk ø-samfund. Men selvom Fiyavalhu ikke er topluksus, så er her to restauranter, funktionelle værelser og lækre fællesområder med infinity-pool og sunbeds skønne. Snør skoene eller tag en cykel og udforsk øen, der kun er 1300 meter lang og 500 meter bred. Øen har sit helt eget særpræg og sin egen stemning. Livet leves langsomt, og stilheden er nærmest øredøvende. Der er noget ægte og charmerende over det.

Naturen er præget af tæt vegetation og masser af palmer. I samspil hotellets beliggenhed helt ud til havet tilfører det en meget tropisk stemning til det hele. På Fiyavalhu bor du få skridt fra stranden, og den er akkurat lige så god som dem, du finder du Maldivernes private resortøer.


SKØNNE BUNGALOWS TIL PAR OG BØRNEFAMILIER

Fiyavalhu har 44 villaer, der ligger fordelt mellem vegetation og beplantning. Nogle har direkte strandadgang, mens andre er placeret mere tilbagetrukket i naturen. Alle villaerne er moderne og rummelige med god plads til både par og familier. De store familieværelser har plads til 6-8 personer. Ønsker du at forkæle dig selv lidt ekstra, anbefaler vi en villa med open air shower og privat pool. Men vent ikke for længe - for der er rift om de få poolvillaer.

Hotellets bungalows er opført i naturmaterialer og varme farver. Det giver en fornemmelse af plads og privatliv. Designet tager højde for naturen og er i tråd med den enkle og simple livsstil, som hersker på de små maldiviske øer. Vi er personligt vilde med, at der er ikke bygget i højden, men at der i stedet er taget højde for at bevare naturen.

SNORKLING OG HVALHAJER PÅ KANTEN AF SOUTH ARI ATOLL

Fiyavalhu ligger i den vestligste del af South Ari Atollen. Området er øde, så du har naturen og koralrevene stort set for dig selv. Langs Mandhoo kan du snorkle ved husrevet. Der er noget helt særligt ved blot at hoppe i havet direkte fra stranden og ellers bare lade sig føre afsted med strømmen langs langs revet med udsigten til fisk i alle regnbuens farver. I det hele taget fylder dykning og snorkling meget her. Området kendt for noget af det bedste undervandsliv på Maldiverne, og det er et af de helt store trækplastre. Det er også i her i området, du hele året rundt kan være heldig at se de gigantiske hvalhajer. Der er selvfølgelig ingen garanti, men når det sker, er det en oplevelse for livet.

 
 

FRA 14.000 KR. PR. PERSON VED TO REJSENDE

Inkl. fly t/r, 7 nætter i Garden Villa inkl. helpension og transfer med indenrigsfly t/r. Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne.

 
 

 

BILLEDER