riverside boutique hotel, laos

Det lille fine og prisbelønnede Riverside Boutique Hotel ligger ved bredden af Nam Song-floden i Vang Vieng. Der emmer af Laos-vibes og originalitet fra det sekund, du træder ind. Stilen er ægte, personalet er søde, og velkomsten er varm. Byens bedste udsigt får du her. Riverside Boutique Hotel har charme og karakter og gemmer på mange hyggelige kroge. Lige udenfor døren venter masser af oplevelser i Vang Vieng for alle aldre. Rejs til Laos med familien og bo på byens hyggeligste boutiquehotel. Her går rejsedrømmene i opfyldelse og minderne består.

 
 
Riverside Boutique Hotel, Laos

Riverside Boutique Hotel, Laos

 
 

 
 

DERFOR SKAL DU REJSE TIL RIVERSIDE BOUTIQUE HOTEL

SPETAKULÆR UDSIGT

Drømmer du om at lande i hjertet af natur og overvældende naturomgivelser, så skal du rejse til Laos og bo på Riverside Boutique Hotel. Naturen i Laos er forskellig fra alt andet. Med andre ord; en ener. Der er ingen tvivl om, at Riverside Boutique Hotel har én af Laos’ aller smukkeste udsigter. Den er årsag nok i sig selv til at rejse hertil. De imponerende karstklippeformationer i baggrunden og floden foran hotellet skaber en flot og rolig, men samtidig dramatisk scene. Udsigten kan få dig til at falde i staver - længe. Dine øjne vil blive forkælet i al den tid, du er på hotellet.

FAMILIEVENLIGT BOUTIQUEHOTEL

Hotellet er et lille sted med kun 34 værelser. Heriblandt er der rummelige værelser til børnefamilier, og så er børn under 12 år gratis på samme værelse som forældrene. På værelserne og i restauranten har stilen rødder i den franske koloniarkitektur. Gennemført fransk og laotisk design med mønstrede gardiner og puder, klinkegulv og mørkt træ går igen overalt som den røde tråd i indretningen. Det er netop det, der gør boutiquehotellet unikt - fordi du kan se, mærke og føle landets DNA.

For aktive familier er Riverside Boutique Hotel et godt rigtig valg, uanset om I vil bo der i længere tid eller blot nogle dage som del af en rundrejse. På hotellet kan alle aldre finde på noget at lave, springe i poolen, slappe af og nyde den iøjnefaldende udsigt. Når I går ud på gaden, venter små butikker, tuk-tuks, luftballonflyvning, madlavningskurser og kajakture op ad Nam Song-floden. Besøg underjordiske grotter, svøm i vandfald eller prøv zipline. I kommer ikke til at kede dig. En af byens helt store fristelser er de mange fede cykelruter i området. Der findes lige fra ligeud af landevejen til kuperede ruter, som går gennem små gamle landsbyer og naturomgivelser. Tag turen med en af vores lokale guider og vær sikret masser af interessant viden om lokalområdet og Laos som land, når ruten slutter.

ET NATURMEKKA I ASIEN

Vang Vieng er en lille autentisk by i Laos med spektakulære bjergformationer og rismarker mange steder. Det er netop kendetegnet for byen, og så er ét af Asiens bedste steder, hvis du er til outdoor aktiviteter. Byen har tidligere været et hotspot for festglade unge. Det er fortid nu, men den rolige og laid-back atmosfære fra byens tid som backpacker-hotspot hersker endnu. Og du kan stadig finde masser af hyggelige barer. Når du først har bevæget dig ud i Vang Vieng, får du svært ved ikke at blive hængende. Byen har masser af skønne spisesteder og butikker. Der er god sandsynlighed for at blive ven til lokale og møde andre med et rejselystent sind. I dag er byen centrum for naturelskere, der kommer langvejs fra. Du vil møde et miks af lokale turister, rygsækrejsende og turister på rundrejse, der snuser rundt i byens gader og stræder. Der ingen tvivl om, at Vang Vieng er en upcoming rejsedestination, som flere og flere vil have et stykke af. Så vent ikke for længe.

 
 

 

BILLEDER