LE BEL AIR, laos

I udkanten af Luang Prabang ligger et af byens førende hoteller, Le Bel Air. Det underskønne hotel har en placering langs Nam Khan floden, hvor udsigten forkæler dig, uanset om du er i restauranten eller ved poolen. Stemningen er fredfyldt, og arkitekturmæssigt skinner den franske kolonistil igennem. Fra hotellet kan du nemt komme rundt i Luang Prabang. Når du er færdig med at opleve, indbyder Le Bel Air til god mad og afslapning i poolområdet.

 
 
Poolområde på Le Bel Air, Luang Prabang

Poolområde på Le Bel Air, Luang Prabang

 
 

 
 

DERFOR SKAL DU REJSE TIL LE BEL AIR


STILFULDT HOTEL MED ATMOSFÆRE

Le Bel Air summer af atmosfære. Her er hyggeligt at være og god plads. Hotellet består af huse, der hver især har 4-6 værelser. Det hele ligger spredt over et stort, grønt areal. De fleste værelser er rummelige og har også terrasse, så her er også god plads til familier. På Le Bel Air kan du forvente en nærværende service, god mad og skønne omgivelser.

Luang Prabang er UNESCO-fredet, og der har været en kultur for, at hoteller opføres med respekt for både naturen og den traditionelle arkitektoniske byggestil. Le Bel Air er ingen undtagelse. Grønne, blå og brune farver pryder bygningerne og værelserne. Hvis vi skal sætte en stilart på, er det et miks af traditionel kolonistil og art deco-stil. Det er pyntet og stilfuldt med pastelfarvede træskodder, velholdte udearealer og swimmingpool med smuk udsigt og masser af plads. Med ti minutters kørsel til lufthavnen og kort afstand til Luang Prabang centrum er hotellet et perfekt sted at starte eller slutte dit Laos-eventyr.

TÆT PÅ LUANG PRABANG

Hotellet ligger i udkanten af Luang Prabang. Tæt nok på byen til, at du kan nå byens centrum på kort tid. Men beliggenheden på den anden side af floden giver alligevel en fornemmelse af at være tilbagetrukket fra byen. Der er noget magisk over at sidde i hotellets restaurant med udsigt til Nam Khan floden og kigge over på byen, der summer af liv.

Med base på Le Bel Air kan du nemt komme rundt i Luang Prabang. Og du skal ikke længere ud end til hotellets indgang for at møde den skønne og meget gæstfrie befolkning. Herfra kan du på egen hånd blende ind i det stemningsfyldte byliv, hvor tuk-tuks og cykler er de foretrukne transportmidler.

Byen er tiltalende, smuk og byder på mange små attraktioner, som du kan opleve uden at skulle stå i kø. Snup en cykel og udforsk byen i dit eget tempo. Er du interesseret i kultur og arkitektur, så vil du kunne få dagevis til at gå med at se templer og beundre de mange arkitektoniske højdepunkter, som Luang Prabang har.

 
 

 

BILLEDER