riad fés, marokko

Riad Fés er kendt for sin høj kvalitet, luksuriøse omgivelser og ikke mindst sin restaurant, som er en del af Relais & Chateaux. Et nichehotel, der er emmer af originalitet, autenticitet, god service og eksklusivitet. Riaden ligger i hjertet af den antikke by, Fez. Det er traditionelt og marokkansk i stilen og giver associationer til arabiske nætter. På terrassen er der panoramaudsigt, og du finder ikke et mere spektakulært spot over Medinaen og Atlasbjergene. Scenen er magisk på terrassen i solopgangens skær, når der kaldes til bøn. Herfra fortæller Fez sin historie - og du mærker virkelig atmosfæren og byens karakter med mere end 1200 års historie.

 
 
Receptionen på Riad Fés er et kapital for sig selv

Riad Fés, Marokko

 

 
 

DERFOR SKAL DU REJSE TIL RIAD FÈS


GOD MAD OG GOD STIL

Riad Fés er stedet at bo, hvis du vil have en ægte riad-oplevelse med marokkansk barokstil og arkitektur. De kvadratiske mosaikker er karakteristiske for Marokko og ikke mindst Riad Fés. Mosaikkerne er håndlavede, og det gør bare arbejdet endnu mere imponerende. I denne riad møder traditionel marokkansk stil den mere moderne kunst. Med andre ord er der flere stile i én. Receptionen er som en arabisk drøm. Gårdhaven har antikke døre og utallige mosaikker. Andre rum blander varme farver og fine materialer som sten og træ i en harmonisk sammensmeltning af modernitet, komfort og design. Sammensætningen af forskellige stilarter er netop noget af det, der gør Riad Fés helt unik.

I Fez-området har Riad Fés løftet barren og sat nye standarder. Det gælder både hotellet i sig selv, men i særdeleshed også restauranten. Indrømmet - det er ikke alle steder i Marokko, du finder lige god mad. Det ved vi af erfaring. Medlemskabet i Relais & Chateaux er de ikke kommet sovende til, men til gengæld er det velfortjent. Menukortet byder på marokkanske specialiteter, men du finder også internationale retter.

HISTORISKE FÊZ

En rejse til Riad Fés i Marokko vil unægteligt også være en rejse til byen Fez - eller den gamle bydel, som den også kaldes. En af Marokkos største gemmesteder er Medinaen i Fez. Byen gemmer på interessant historie, kulturelle traditioner, og så er den på UNESCOs verdensarvsliste. Medinaen er verdens største bilfrie zone og har mere end 9000 små gader. Det er en stående joke i Fez, at selv de lokale, der har boet der hele livet, farer vild i Medinaen. Og der er en vis sandhed i det! Det er svært ikke at forelske sig i de små uendelige gader, hvor riads, butikker, markeder og andre sjove ting holder til.

Fez er en af Marokkos oversete perler, hvor folk stadig lever og arbejder, som de har gjort siden middelalderen. Det ligger i den nordlige del af landet og er især kendt for sin rige kultur, gastronomi og midt vejr næsten året rundt. Medinaen i Fez betragtes som en af de mest omfattende og bedst bevarede historiske byer i den arabisk-muslimske verden. Fez har bevaret sin status som landets kulturelle og åndelige centrum. Mens Marrackech er på alles læber og de seneste år har været et hotspot, så er Fez for mange et overset rejsemål. Det er en skam, for her er underskønt, og Fez fortjener samme opmærksomhed.

 
 

 

BILLEDER