Cart 0

SOMMEREVENTYRET

 

Denne rejse indeholder en god blanding af kulturelle oplevelser, safariture, aktive dage og afslapningsdage ved poolen eller stranden. Turen er særlig velegnet i perioden juni-september, men kan gennemføres hele året. Vælger I denne rejse i vinterhalvåret, hvor der er regntid langs Sri Lankas østkyst, anbefaler vi at slutte af på et af vores strandhoteller på syd –eller vestkysten i stedet for. I kan også kombinere rejsen med et ophold på Maldiverne, ligesom rejsen kan tilpasses jeres ønsker.

 
 
michael-boegl-1102051-unsplash kopi.jpg
 
 

 

INKLUDERET:

Fly fra København til Colombo tur/retur

Transport i bil med aircondition og engelsktalende privatchauffør/guide under hele opholdet (undtaget dag 14-15)

OVERNATNINGER:

1 nat på Colombo Court Hotel inkl. morgenmad

3 nætter på The Other Corner inkl. morgenmad

2 nætter på Thotupola Residence inkl. morgenmad

1 nat på Plantation Hotel inkl. morgenmad

2 nætter på Villa Tea Fields inkl. morgenmad

2 nætter på Serenite Ella inkl. morgenmad

3 nætter på Amaya Beach inkl. morgenmad

1 nat på Blue Boutique inkl. morgenmad og aftensmad

AKTIVITETER:

City tour i Colombo

Udflugt til Polonnaruwa

Jeepsafari i Minneriya National Park

Kulturelt show i Kandy

Udflugt til Peradeniya Bothanical Garden

Confidence jump, stream sliding og river rafting

Togtur til Nuwara Eliya på 1. klasse

Udflugt til Hortons Plains

Besøg på te-fabrik

Trekkingtur i Ella

IKKE INKLUDERET:

Visum til Sri Lanka

Entré til Dambulla Cave Temple (10 USD pr. person) og entré til Lion’s Rock (20 USD pr. person)

Afbestillings –og rejseforsikring (vi anbefaler Europæiske)

Drikkepenge, måltider og entréer og andet, der ikke er nævnt under inkluderet

 

FRA 18.949,- DKK PR. PERSON VED 2 REJSENDE

Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne. Der tages forbehold for pludseligt udsolgte flysæder, hotelværelser mv.

 
 

 

BILLEDER

 
 

 
 

PROGRAM

Programmet er blot et forslag, som altid kan tilpasses jeres ønsker. Rejsen kan med fordel kombineres med et ophold på Maldiverne.

 
 
 

Dag 01: Afrejse fra Danmark

Afrejse. Ankomst til Sri Lanka dagen efter (rejsetidspunkt afhænger af flyselskab og rute).

 

 

Dag 04: Dambulla

Efter morgenmaden skal I til Polonnaruwa, som er én af Sri Lankas antikke byer på UNESCO’s liste over verdensarv. Byen blev kongeby i år 993 og var tidligere Sri Lankas hovedstad og regeringsby. I kan udforske byens templer, gamle ruiner og arkæologiske attraktioner fra det tidligere kongepalads – enten på cykler eller i bil sammen med jeres chauffør.

Om eftermiddagen står den på jeepsafari i Minneriya National Park. I perioden juni-oktober valfarter elefanterne hertil i flokke for at spise og parre sig. Aber, krokodiller, leoparder og slanger er blot et mindre udpluk af de dyr, der ellers findes i parken.

Turen rundt i den 90 km2 store nationalpark foregår i en åben Jeep med egen ranger, så I skal blot læne jer tilbage og nyde turen.


Dag 07: Kandy

Dagen starter med et besøg i Peradeniya Botanical Gardens. Parken ligger i udkanten af Kandy og har med sine 60 hektarer over 4000 forskellige plantearter.

Om eftermiddagen besøger I Tandens Tempel. Templet er et fascinerende bygningsværk, som flere konger gennem tiden har bygget på. Templet blev bygget til at opbevare Buddhas tand, som (ifølge myterne) blev smuglet til Sri Lanka i det 4. århundrede. Udover den interessante historie bag templet (hvad enten den er sandt eller ej) har templet fortsat stor politisk betydning i landet.

Resten af dagen kan I udforske Kandy på egen hånd med en gåtur rundt om den smukke sø eller med et besøg på et af byens mange markeder.

 

 

Dag 9: Kithulgala - Nuwara Eliya

Efter at have indtaget morgenmaden midt i junglen bliver I kørt til togstationen i Hatton, hvor endnu en spændende oplevelse venter. I skal på togtur gennem Sri Lankas højland. Landets togsystem stammer fra den britiske kolonitid i midten af 1800-tallet og er stadig den primære transportform blandt lokale.

Turen tager jer gennem noget af landets mest fascinerende natur med floder, bjerge og dale, små landsbyer og vidtstrakte te-plantager.

Vi reserverer 1. klasses-billetter til vores gæster. Her er toiletfaciliteter, siddepladser og store vinduer, så I kan nyde den fantastiske udsigt.


Dag 12: Ella

I mødes med en lokal ”trekker” fra området, som tager jer med på en vandretur til ”Little Adam’s Peak”, som rager 1100 meter op over havets overflade og ligger i udkanten af Ella. Turen er forholdsvis let det meste af vejen og derfor velegnet for hele familien.

Forvent at bruge omkring 1½ time på at nå toppen. Det anbefales at tage turen om morgenen, inden det bliver for varmt.

Efter vandreturen anbefaler vi en frokost på resortet ”98 Acres Resort & Spa”, som ligger cirka fem minutter med tuk tuk fra Ella. Indtag frokosten på hotellets udendørs terrasse med udsigt til bl.a. Little Adam’s Peak – som I jo lige har besteget.

 

 

Dag 13: Ella - Passikudah

Det er blevet tid til at pakke vandreskoene væk og finde badetøjet frem. Efter morgenmaden bliver I kørt til Passikudah, som ligger på den srilankanske østkyst. Læn jer tilbage og nyd de sidste dage ved stranden oven på de mange oplevelser.


Dag 16: Passikudah - Negombo

Efter et par dage med afslapning og sand mellem tæerne går turen til Negombo, hvor I har den sidste overnatning inden hjemrejse. Køreturen tager omkring 6 timer og giver mulighed for et sightseeing-stop eller to undervejs, hvis I har lyst.

Om eftermiddagen tjekker I ind på hotellet i Negombo. Resten af dagen er til fri afbenyttelse.

 

 

Dag 17: Hjemrejse

Med kufferten fuld af nye oplevelser siger I farvel til Sri Lanka og sætter kurs mod Danmark – eller Maldiverne, hvis I vælger at forlænge rejsen med nogle dage her.

 
 

DET ER GRATIS AT DRØMME

 

Få et skræddersyet tilbud på din drømmerejse allerede i dag

 
 
kyle-loftus-597168-unsplash.jpg