Museum Hotel

Museum Hotel er et af Tyrkiets suverænt bedste og mest unikke hoteller. Du kan se frem til et ophold, hvor historisk stemning, underjordiske suiter, madoplevelser og ansvarlig luksus går op i en højere enhed.

 
 
DAISVKwg.jpeg
 
 

 
 

Derfor skal du besøge
Museum Hotel:

1. Ét af Europas mest unikke hoteller

”Unique” er hotellets korte, men meget rammende motto. Her er kun 30 værelser, som alle oprindeligt har været beboede klippehuler. Ingen af værelserne er ens. De er forskellige i størrelse, udformning og indretning – og unikke på hver sin måde. Museum Hotel ligger ved foden af Uçhisar Castle med panoramaudsigt over Kappadokien. Det spektakulære landskab kan ses fra det meste af hotellet, og udsigten kan ikke beskrives med ord, når cirka 100 luftballoner hver morgen letter i takt med, at solen står op – absolut et must see!

2. Et levende museum

”Er et hotel ikke bare et sted, man skal sove”? Nej, ikke hvis man spørger grundlæggeren af Museum Hotel, Ömer Tosun.

Ömer var oprindeligt ivrig samler af antikviteter og endte op med alverdens antikke genstande fra Romerriget, Det Osmanniske Rige og andre historiske perioder. En dag opstod idéen om at opføre et hotel, og ambitionen var fra dag ét at give gæsterne en kompromisløs luksusoplevelse med respekt for lokalsamfundet og dets historie.

Hotellet blev opført i et område med gamle huler og stenhuse, som indbyggere bosatte sig i allerede for mere end 1000 år siden. Stenhusene er nu indrettet som luksuriøse værelser, og de antikke genstande blev anvendt til pyntning af hotellet, der samtidig skulle være et levende museum. I 2002 slog Ömer dørene op til dét, der stadig er Kappadokiens mest unikke hotel.

3. Prisvindende

Museum Hotel har vundet adskillelige priser og blev bl.a. i forbindelse med World Luxury Hotel Awards 2015 kåret som ”Best Luxury Boutique Hotel” i Europa. Hotellet er medlem af Relais & Châteaux som det eneste hotel i Tyrkiet.

 
 

 

FRA 13.500 KR. PR. PERSON VED 2 REJSENDE

Inkl. fly tur/retur, 7 overnatninger med morgenmad og transfer

 

 

Billeder