Luksus og smuk natur

 

På denne rejse skruer I ned for tempoet og op for hoteloplevelserne og ikke mindst forkælelsen. Glæd jer til safari, togtur gennem te-plantagerne i højlandet og nyd, at I har masser af tid til at slappe af på nogle af Sri Lankas bedste hoteller.

 
 
26184517143_1c1d90d204_o kopi.jpg
 
 

 

Du får:

Fly fra København til Colombo tur/retur
Transport i bil med aircondition og engelsktalende privatchauffør/guide under hele opholdet (undtaget dag 14-15)

Overnatninger:

1 nat på Colombo Court Hotel inkl. morgenmad

2 nætter på The Kandy House inkl. morgenmad

3 nætter på Living Heritage Koslanda inkl. morgenmad

1 nat på Casa Heliconia inkl. morgenmad og aftensmad

aktiviteter:

City tour i Colombo

Togtur til Ella på 1. klasse

Safariudflugt til Yala National Park

Ikke inkluderet:

Afbestillings –og rejseforsikring (vi anbefaler Europæiske).

Drikkepenge, måltider og entréer og andet, der ikke er nævnt under inkluderet

Visum til Sri Lanka

 

FRA 15.949,- DKK PR. PERSON VED 2 REJSENDE

Prisen gælder på udvalgte dage og vil typisk være højere i højsæsonen, herunder i skoleferierne. Der tages forbehold for pludseligt udsolgte flysæder, hotelværelser mv.

 
 

 

Billeder

 
 
 

 
 

Program

Programmet er blot et forslag, som altid kan tilpasses til lige netop dine behov. Rejsen kan med fordel kombineres med et ophold på Maldiverne.

 
 
 

Dag 01: Afrejse fra Danmark

I rejser fra Danmark og sætter kursen mod Sri Lanka i løbet af dagen (rejsetidspunkt afhænger af flyselskab og rute).

 

 

Dag 03: Colombo - Kandy

I dag skal I opleve den pulserende hovedstad med 750.000 indbyggere, Colombo. Chaufføren henter jer på hotellet efter morgenmaden og tager jer med på ”city tour” rundt i byen.

Colombo står i kontrast til resten af landet, men byen er også kontrastfuld i sig selv. Overalt kan man se de gamle levn fra kolonitiden side om side med det nye og moderne. Hvis der er tid, og I har lyst, kan I slutte af med en gåtur langs kysten i parken Galle Face Green, hvor de lokale ofte ’hænger ud’.

Efter rundturen i Colombo går turen videre til Kandy. Byen kaldes ofte Sri Lankas ”spirituelle hovedstad”. Byen er på UNESCO’s Verdensarveliste, ligger i 500 meters højde og omkranser en smuk sø. Kandy er Sri Lankas næststørste by, men er vidt forskellig fra Colombo på grund af det køligere klima og de frodige omgivelser.

Om eftermiddagen skal I besøge Tandens Tempel. Templet er et fascinerende bygningsværk, som flere konger gennem tiden har bygget på. Templet blev bygget til at opbevare Buddhas tand, som (ifølge myterne) blev smuglet til Sri Lanka i det 4. århundrede. Udover den interessante historie bag templet (hvad enten den er sandt eller ej) har templet fortsat stor politisk betydning i landet.

Efter besøget bliver I kørt til overnatningsstedet, som ligger en lille halv time fra Kandy. I skal bo på det fredsfyldte hotel, The Kandy House, som i sig selv er en oplevelse og efter vores mening er ét af Sri Lankas bedste hoteller.


Dag 04: Kandy

I dag er der ikke planlagt aktiviteter, men med Sri Lankas mange oplevelsesmuligheder er der altid mulighed for at tage på en udflugt. Har I mere lyst til bare at være jer selv? Udforsk lokalområdet på cykel eller snup en afslapningsdag ved infinity-poolen på The Kandy House.

 

 

Dag 05: Kandy - Koslanda

Efter morgenmaden bliver I afhentet på hotellet og kørt til togstationen i Kandy. Herfra tager I toget til den lille bjergby, Ella. Byen er mange rejsendes favoritsted på Sri Lanka, fordi stemningen er ”laid-back”, og fordi naturscenarierne er overvældende.

Togturen tager jer gennem noget af landets mest fascinerende natur med floder, bjerge og dale, små landsbyer og vidtstrakte te-plantager.

Vi reserverer 1. klasses-billetter til jer på denne tur. Her er toiletfaciliteter, siddepladser og store vinduer, så I kan nyde den fantastiske udsigt. Antallet af pladser på 1. klasse er begrænset, og selvom I har en 1.klasses-billet i hånden, er der aldrig garanti for, at der rent faktisk også er plads. Fortvivl ikke – selvom I ender på 2. eller 3. klasse, bliver det en oplevelse og meget smuk tur, som bl.a. giver indblik i de lokales måde at komme fra A til B på.

Al bagagen bliver i bilen hos chaufføren, og har I ikke lyst til at tage toget alligevel, hopper I bare tilbage i bilen.

I Ella bliver I hentet på togstationen og kørt til hotellet i Koslanda, som ligger godt en times kørsel derfra. I skal bo det luksuriøse boutiquehotel, Living Heritage Koslanda, som kun har 6 værelser og ligger i naturskønne omgivelser.


Dag 06: Koslanda

Dagen i dag er til fri benyttelse. I kan tage på udflugt til en te-fabrik, vandre til de omkringliggende landsbyer, bade i vandfald eller slappe af på hotellet – mulighederne er mange.

 

 

Dag 07: Koslanda + Yala National Park

Efter morgenmaden bliver I hentet af jeres chauffør, som kører jer til Yala National Park. Husk at pakke det gode kamera! I skal jeepsafari, hvor der er mulighed for at se masser af vilde dyr – bl.a. aber, elefanter og leoparder. Efter safarituren kører jeres chauffør jer tilbage til hotellet.


Dag 8: Ella - Veyangoda

Efter morgenmaden er det tid til at forlade Koslanda. Kursen sættes mod Veyangoda, hvor I har jeres sidste overnatning på Sri Lanka. Turen tager omkring 5 timer, og der er rig mulighed for at se og besøge te-plantager og andet undervejs.

I skal bo på Casa Heliconia, som er et af vores mindste hoteller med kun tre værelser. Ja, den er god nok – tre værelser. Her venter endnu en unik hoteloplevelse. Der vil blive serveret aftensmad for jer på hotellet.

 

 

Dag 09: Afrejse

Efter morgenmaden kører chaufføren jer I lufthavnen. Turen går nu hjemad – eller videre til Maldiverne, hvis I vælger at forlænge rejsen med nogle dage.

 
 

Det er gratis at drømme!

 

Få et skræddersyet tilbud på din drømmerejse allerede i dag

 
 
kyle-loftus-597168-unsplash.jpg