Kanuhura

Velkommen til den luksuriøse oase, Kanuhura, hvor bare fødder i det bløde sand, kulinariske oplevelser, lækre bungalows, bæredygtige naturmaterialer og sans for detaljen er nøgleord.  

 
 
Kanuhura

Kanuhura

 
 

 
 

Derfor skal du besøge
Kanuhura:

1. Charmerende bohemestil

Resortet gennemgik for nylig en gennemgribende renovering, som har løftet niveauet til nye højder. Med udendørs badeværelser, lyse farver og naturmaterialer i tjekket design er oplevelsen eksklusiv og samtidig 110 % afslappet. Alle villaer har private cykler, så du kan trille barfodet rundt mellem palmer og frodig vegetation ad de små sandveje.

2. Gastronomiske oplevelser

Kanuhura er et kompromisløst madmekka, hvor du ikke blot skal “nøjes” med den samme buffetrestaurant, bare fordi du er på en lille ø. Glæd dig til at gå på opdagelse i øens a la carte restauranter, hvor du kan sætte tænderne i lækre, italienske specialiteter eller bestil bord på Veli og nyd frisklavet sushi langs vandkanten med fødderne i sandet. Snyd heller ikke dig selv for en lækker frokost på Drift, som ligger på resortets ubeboede ø, Jenunhura.

3. Tre øer på stribe

Kanuhura består af tre øer. Alle 80 bungalows, restauranter og resortets øvrige faciliteter som tennisbane, fitnesscenter, swimmingpool og børneklub ligger på hovedøen. De to andre øer er ubeboede og kan kun besøges af Kanuhuras gæster. Ofte vil du have øerne helt for dig selv sammen med de små, vilde kaniner, som har levet der, så længe personalet kan huske.

 
 

 

Billeder