ANGSANA VELAVARU

Efter en smuk tur med vandfly over de blå laguner ankommer du til Angsana Velavaru, som indbyder til verdensklasse snorkling, masser af aktiviteter og ren afslapning. Glæd dig til store strandbungalows og fritstående villaer midt i havet med privat infinity-pool, hvor selv den mest kræsne livsnyder kan få sine bountydrømme indfriet.

 
 
ANMVVE_27798449_ANMVVE_IOV_MM_1009_Exterior_MMB5937.jpg
 
 

 
 

Derfor skal du besøge
ANGSANA VELAVARU:

1. Undervandsliv i særklasse

Angsana Velavaru tiltrækker dykker –og snorkelentusiaster. Det forstår vi godt, for øens husrev er et af Maldivernes bedste. Hop i bølgen blå direkte fra stranden og lad dig glide med strømmen langs koralrevet, mens du er omgivet af havskildpadder, delfiner, babyhajer og alverdens farverige fisk. Vidste du, at Velavaru betyder Turtle Island, og at resortet har fået sit navn på grund af de mage havskildpadder, der lever i havet ved øen?

2. 101 Activities

Du befinder dig på en lillebitte tropeø midt i Det Indiske Ocean. Men det betyder ikke, at du kommer til at kede dig. Tværtimod, for resortets slogan er ”1 location - 101 things to do”, og der er noget om snakken. Alene i Dhaalu Atollen, hvor Angsana Velavaru ligger, findes mere end 30 dykkerspots for både begyndere og erfarne dykkere. Tag på udflugt til en lokal, maldivisk ø eller på snorkeludflugt med øens havbiolog og lær om koralplantning og livet under havoverfladen. Flyd rundt på paddleboards i den fredfyldte lagune eller forkæl dig selv med en spabehandling. Alt sammen mens børnene går på skattejagt eller bygger sandslotte i øens Kids Club.

3. InOcean Villas

Du tænker nok, at det ikke kan blive vildere, men på Maldiverne er der altid et next level. En kilometer fra øen ligger 33 eksklusive water villaer, og det er ikke bare traditionelle dem, der kan tilgås via gangbro fra øen. Samtlige InOcean Villas er fritstående villaer midt i havet på to etager, der alle har egen infinity-pool på 21-27 m2. Villaerne har tilknyttet en italiensk gourmetrestaurant, og ønsker du have adgang til hotellets øvrige restauranter og faciliteter, kan du til enhver tid få din butler til at sejle dig i land. Kan du ikke nænne at forlade villaen? No worries. Få maden serveret på terrassen i stedet for.

 
 

 

Billeder